|
Min verden med pil begyndte i 2000,
hvor vi startede med at sætte 375 stiklinger af 15 forskellige sorter.
Det har nu udviklet sig til 21 sorter (ca. 25.000 planter).
Jeg har altid brugt mine hænder
meget. Startede med at være landmand. Blev så håndarbejdslærer, med
vævning som hovedfag. Vævning og pileflet ligger ikke så langt fra
hinanden. Der er nogle teknikker, der går igen. Men i pileflet kan jeg
også arbejde med form.
Jeg har været på 3 weekendkurser.
Det ene var ved Kurvemager Bent Vinkler. Ellers har jeg mine færdigheder ved selv at
arbejde med pilen og ved hjælp af bøger.
Jeg kan godt li’, at eksperimentere
med pilen. Nogen gange bliver det flettede mere en dekoration end en
brugsgenstand. Andre tilfælde kan det være begge dele.
På det sidste har jeg samarbejdet med en filter, hvor vi
har kombineret filtet uld og pileflet. Det er der kommet nogle fine og
spændende resultater ud af. |